tirsdag, april 08, 2008

Interview i Hollywood


Bill: Ok, så jeg er Bill. Jeg er forsangeren og skriver også sangene, jeg startede med at skrive da jeg var meget ung. Da jeg var 7, skrev jeg min første sang og så... ja...

Gustav: Jeg er Gustav, trommeslager... ehm, det stabile element i bandet.

Georg: Jeg er Georg, bassisten og...

Tom: Uvigtig

Georg: Vigtig, ja!

Tom: Jeg er Tom og du kan ihvertfald sige jeg er pigemagneten i bandet.

Georg: Ohhh...

Tom: De andre tænker kun på det, men ved mig sker der faktisk noget. Når ja, og så spiller jeg jo guitar.

Georg: Ohh, det er bare en hobby for dig... (smiler)
___________________________________________

Bill: Der er faktisk mange forskellige ting, vores fans gør. Vi får mange forskellige breve. Tja, breve? Vi får kilometer lange ruller, den længste er omkring 14km tror jeg, ehm... Der var en gang en stjerne opkaldt efter os, og biler er blevet lavet om og nogle følger os i tourbussen, så der er så mange ting... Men jeg må sige, det ikke har afskrækket os endnu. Der har aldrig været et øjeblik, hvor vi tænkte: ''vores fans skræmmer os'', det er mere sådan... jo størrere jo bedre.

Tom: Jeg kunne fortælle dig nogle skøre historier inde fra mit soveværelse, men vi har kun 15 minutter tilbage.
___________________________________________

Bill: Pfffhhhh... Jeg må sige... Jeg ved det ikke. Det er sådan, at jeg lytter til så meget forskelligt slags musik some Coldplay, men også Keane, sådan set alt. Det der er de bands jeg virkelig lytter til, kan lide og alt. Men jeg må også sige, vi er meget fokuseret på vores eget musik.

Tom og Georg: Yeah!

Bill: Vi har knap tid til at gå til alle koncerter og sådan, fordi vi selv optræder eller skriver sange, eller bare er on-the-road. Så jeg må sige, vi ikke rigtig kan være fan af noget.

Georg: Vi er vores egne, største fans!

Tom: Og især af min guitar-lyd.

___________________________________________

Tom: Der var den her koncert engang, den var allerede udsolgt et halvt år i forvejen… for en lille festival.

Bill og Georg: Ja...

Tom: So yeah, det var sådan en typisk byfestival. Med madborde og ølhjørner, og en lille scene. Så der var booked et halvt år i forvejen, og i dette halve år blev vores første single nr. 1, ’’durch den monsun’’. Så vi gik derhen, og det lignede at hele landsbyen var dækket af vores fans. Det var første gang det gik op for os vi havde rigtige fans, og den koncert var…

Bill: Vi vil aldrig glemme den… Det er bare et øjeblik, hvor du står der og tænker; Oh god, her sker noget, noget vi aldrig havde forventet. Wow, vi har fans og der sker noget rundt om os. Så kan det være nogle flere mennesker vil kende os efter det. Det var helt sikkert et øjeblik der åbnede for noget døre.
___________________________________________

Tom: Jeg håber det bliver et fedt show i aften, her i LA.

Bill: Og efter det skal vi videre til New York, og yeah, det er helt sikkert en rar følelse. Amerika har været en skøn tur for os, vores fans er her, hvilket er total fantastisk fordi vi ikke forventede dette første gang, det er rigtig cool. Vi vil helt sikkert gerne tilbage igen.

(Der kan være fejl i min oversættelse, så hæng mig ikke op på det (: Enjoy)

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skønt, tak fordi du oversatte det Zezzen:D

Lou sagde ...

Det godt. men spørgsmålende måtte godt stå der også, lidt svært at finde ud af hvad de snakker om :s

Anonym sagde ...

ja præcis lou d:

Anonym sagde ...

Fuck det er irriterende at det samme stykke af monsoon kommer konstant ;b
men fuck bill har fået langt hår , my little boy :D

Zezzen sagde ...

Lou - Jeg kunne jo ikke skrive spørgsmåle, når der ikke er spørgsmål i videoen.

Anonym sagde ...

Jeg syntes det lyder som om, at de hellere vil være i Amerika, end de vil være her i Europa. De snakker altid om hvor mange fans de har der over og at de gerne vil der over igen. Det gør mig faktisk lidt irreteret, at de vil det, for vi har faktisk været fan af Tokio Hotel i længere tid, end de amreikanere. De forstår jo alligevel ikke hvad de synger, hvis de synger deres tyske sange. Jeg syntes f.eks. selv at der kommer flere følelser frem i de tyske sange end i de engelske sange.