tirsdag, april 15, 2008

TOP OF THE POPS - APRIL 2007 - TOM OM SIN BROR

Når man møder dig, virker du altid rar. Er der ikke noget, der kan gøre dig bange?

Jeg hører en masse ting, men jeg er egentlig bare en normal person. Hvad der gør mig bange? Faktisk bare normale ting, og ved ting, jeg ikke er god til, gør mig stresset. At rejse var en stor omvæltning for os. Før så vi kun Loitsche, men nu ser vi alt og er allesteder. Jeg skulle bare vænne mig til det.

Er jeres forældre stadig bekymrede, når de læser noget om jer i aviserne?

I starten ja. Hvis de læste noget, spurgte de, hvad det var om. Men vi overbeviste dem om, alt hvad der stod var løgn, så de blev mere afslappede. Forældre skal altid bekymre sig om alting, men det er også bare sundt og normalt. Ellers er vi ret ligeglade med, hvad der står i aviserne. Vi ringer til dem og fortæller sandheden, som altid er meget anderledes end avisens version. Nå, men hvis noget er usandt, får mine forældre det at vide med det samme.

Hvordan håndtere du stress?

Det vigtigste for mig er, at jeg får en god nats søvn. Hvis jeg kan, går jeg i seng og sover så længe, jeg kan. Når jeg sover 10 timer, er det godt, men når jeg sover 19 timer, er det bare det bedste! Ellers elsker jeg at tage et bad i hotelværelserne, det gør godt!

I har også en leg om, hvem der står først op?

Hmm, vi opfandt en leg, når vi arbejder i studiet, da der kun er et bad. Den sidste i badet, kan bade så længe vedkommende vil, altså længere end os andre. Idag legede vi igen, om hvem der skulle bruge badeværelset først næste dag. Og den, som først siger, han vil være den sidste, vinder. Derefter siger jeg fx. at jeg vil være anden sidst, og sådan kører det i lang tid. Dog er Gustav altid den første, da han står op kl. 7.

Bill er som frontmand mere stresset end dig. Bekymre det dig?

Ikke indtil videre, da vi aldrig er adskilt. Så længe, vi er sammen, har en forbindelse til hinanden eller laver sjove ting, tænker vi ikke på andet. Derfor er der intet at være bykymret for. Jeg ved, når han har et problem, og han fortæller det til mig med det samme. Hvis vi ikke er sammen, ved jeg det alligevel. Da vi var små, var Bill indlagt på hospitalet, og det var første gang, vi rigtig var fra hinanden. Jeg kørte hver dag til hospitalet, selvom det var forfærdeligt.

Hvad beundre du ved Bill?

Han har så meget energi på scenen, eller når han snakker. Når han møder nogen, er han altid fuld af power. Bill er virkelig styg sådan.

Bill siger selv, han er meget følsom. Er du mere afslappet?

Jeg tager beslutninger med maven, men hvis nogen sammenligner os, kan de se, at Bill er den følsomme og jeg den afslappede. Han er meget inde i kærlighedens følelser. Men han bliver ikke kæreste med én, hvis han ikke er sikker på, han er forelsket. Sådan er jeg ikke, så på det punkt er vi forskellige.

Det er nok, hvis pigen er hot, ikke?

Præcis.

Taler du med bestemte medlemmer i bandet om bestemte ting?

Hvis det er normale ting, som hvor den næste fest er, så snakker jeg med Georg. Men hvis vi snakker om noget, som kommer fra hjertet, snakker vi med hele bandet. Selv hvis jeg er forelsket, siger jeg det ikke kun til en, men til alle. Bill og jeg har dog stadig ting, som kun vi ved.

Tour 2007 interview - fortsat fra før

Hvad glæder du dig specielt til ved denne tour?

Scenen. På vores første tour havde vi en scene, vi ikke selv lavede. Nu har vi vores egen scene med. Og det er meget rart. Vi havde så mange ideér med scenen. Men touren bliver spændende, og vi har al mulig støtte.

Er en større scene en større udfordring?

Ja, det bliver et rigtigt problem, når scenen er så stor. Jeg har en masse effekter som guitarist. De andre kan løbe så meget, de vil, og Gustav sidder jo bare på sin plads. Jeg har stadig - hvad skal vi kalde det - 'stress board' hvor alle effekter er. Så for at smide den rigtige effekt ud, må jeg stå det rigtige sted på det rigtige tidspunkt i sangen - og plus det skal jeg løbe naturligt.

Frygter du nogengange, at noget vil gå galt?

Det oplevede jeg på sidste tour. Da var scenen også stor, og jeg måtte løbe en masse. Jeg begyndte at svede meget og glemte nogengange en effekt. Men vi er nok meget kritiske, for der er nok kun en, der opdagede mine misser.

Har I tanker om, hvordan sikkerhedsvagterne styre fansene?

Ja, for vi spiller i store halle, og der er en chance for, at noget sker, så alt må gå godt. Sikkerhedsfolkene har planlagt det hele ned til mindste detalje. Det er meget vigtigt. Indtil videre er der ikke sket noget, og sådan skal det forblive.

Hvilken sang ser du frem til at spille?

"Wo sind eure Hände?", som er en takkesang til vores fans. Vi skrev sangen for at fortælle, hvordan det går os. Vi rejser altid, giver interviews, vinder en Award eller er til galla. Men stadig er der kun én ting, der optager os: Musik! Vi vil spille koncerter med vores fans. Og alt det fortæller denne sang. Melodien er også fantastisk, så det glæder jeg mig til.

Kigger du egentlig på fansene til koncerterne?

Ja, du kan helt sikkert se mange fans i de første fem til ti rækker. Nogengange kan man faktisk genkende nogen.

Snakker du med de andre bandmedlemmer om nogle søde piger på første række?

Klart. Hvis vi ser en, gør vi sådan: "Georg, der er en blondine, hun ser sød ud". Men de fleste ser den, der skiller sig ud. Men nogengange kan jeg kun se en, for Georg opdager dem aldrig. Vi har også forskellig pige-smag. Jeg kan ikke beskrive Georg's type, jeg kan faktisk ikke engang beskrive min egen. Når jeg ser nogen, jeg gerne vil have noget at gøre med, er det også forskellige slags: Brunetter, blondiner, sorthårede...

5 kommentarer:

Zezzen sagde ...

Skønt interview, selvom det er gammelt :)

Anonym sagde ...

Fedt (: Jeg elsker at Bill gør så meget ud af kærligheden.

Anonym sagde ...

:O ..
Tom siger at bare pigen er hot, så er det nok?

Anonym sagde ...

Miriam, åbenbart ^^'

Lou sagde ...

hehe.. elsker når de interviewer tom, han har altid noget dumt/ sjovt at sige :D