En fast målgruppe?
”Det har vi ikke! En 15-årig kan ligeså godt som en 40-årig mor, høre ’Tokio Hotel“ siger Bill og Tom Kaulitz, sanger og guitarist i det mest internationale berømte ungdomsband. Altså de bedste forudsætninger, og de håber også at det nye album får stor succes. Tvillingerne snakker med ’Gala’ om farverige piller, berømthedens skyggesider – og hår…
Hvor meget mærker i succes’en?
Bill: ”Det er der i hvert fald. Men nu har vi næsten været succesrige i fem år. Skæbnen med at være et one-hit-band, truer os ikke længere. Det er meget rart.“
Jeres fanbasis er de unge. Og de er af erfaring, meget hurtige til at skifte…
Tom: ”Vores mål er, at holde på de fans vi har. Og det er også gået godt indtil videre. Udover det, henvender vores musik sig ikke til en fast målgruppe. En 15-årig kan ligeså godt høre ’Tokio Hotel’ som en 40-årig mor, så længe de begge to har en god musiksmag!”
Bill: ”Det er der i hvert fald. Men nu har vi næsten været succesrige i fem år. Skæbnen med at være et one-hit-band, truer os ikke længere. Det er meget rart.“
Jeres fanbasis er de unge. Og de er af erfaring, meget hurtige til at skifte…
Tom: ”Vores mål er, at holde på de fans vi har. Og det er også gået godt indtil videre. Udover det, henvender vores musik sig ikke til en fast målgruppe. En 15-årig kan ligeså godt høre ’Tokio Hotel’ som en 40-årig mor, så længe de begge to har en god musiksmag!”
Bill, du har indenfor ganske få uger, igen fået en ny frisure…
Bill: ”… og det er skide irriterende, at der altid skal gøre sådan et stort nummer ud af det. Jeg kan bare godt lide at eksperimentere og gad ikke længere have dreadlocks. Det tog nærmest håret en dag, at tørre efter at det var vasket. Skide irriterende!”
Tom: ”Hår er noget helt specielt for Bill. Hvis jeg ikke havde sagt noget, ville han have fået army-cut og farvet det hele platinblondt…“
Bill: ”… og det er skide irriterende, at der altid skal gøre sådan et stort nummer ud af det. Jeg kan bare godt lide at eksperimentere og gad ikke længere have dreadlocks. Det tog nærmest håret en dag, at tørre efter at det var vasket. Skide irriterende!”
Tom: ”Hår er noget helt specielt for Bill. Hvis jeg ikke havde sagt noget, ville han have fået army-cut og farvet det hele platinblondt…“
Er i bange for, på et tidspunkt at bukke under for det pres man udsættes for i berømmelsens verden?
Bill: ”Faren er da, ja, og jeg kan også godt forstå nogle af de store stjerners kampe. Men Tom og jeg har en fordel: Vi har os selv og bandet. Hvis jeg forestiller mig, at jeg selv skulle holde det hele ud, ved jeg ikke om jeg ville kunne komme helskindet ud af det, og være hvor jeg er i dag…”
Hvad er jeres erfaringer med stoffer?
Tom: ”Også vi har prøvet det, og har faktisk prøvet det tidligt. Allerede som 13-årige hang vi ud med nogle kammerater, der var ældre end os, på byens pladser. Så skete det, at vi af kedelighed drak os hjernelamme, stenede eller tog farverige piller.”
Bill: ”Men i dag er det forbi! Det kræver meget selv-disciplin, at stå på scenen og give hundrede procent, og ikke gå ned med stress.”
Tom: ”Vi fester sjældent. Men, når vi så endelig gør det, så gør det vildt for sig!”
I er tvillinger. Er i virkelig så tætte?
Bill: ”Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden Tom. Vi er ikke længere end to dage uden hinanden. Og selv det, er det værste for mig. Vi er en person, og vi behøver ikke at snakke med hinanden, vi ved med det samme hvad den anden tænker. Tom og jeg kommer sikkert til, at bo sammen resten af vores liv.”
Helt ærligt: nogle gange går i hinanden vildt på nerverne, eller?
Bill: ”Selvfølgelig, men sjældent. Når det virkelig går for sig mellem os, sådan rigtig vildt: så skriger og råber vi af hinanden. Så går alle i dækning og forlader rummet. Vi ved lige hvilke knapper der skal trykkes på, for at irritere den anden, hvorved at situationen går helt over gevind.”
Tom: ”Så irriterer vi hinanden så meget, til vi vil slå den anden. Og gør det.”
Bill: ”Faren er da, ja, og jeg kan også godt forstå nogle af de store stjerners kampe. Men Tom og jeg har en fordel: Vi har os selv og bandet. Hvis jeg forestiller mig, at jeg selv skulle holde det hele ud, ved jeg ikke om jeg ville kunne komme helskindet ud af det, og være hvor jeg er i dag…”
Hvad er jeres erfaringer med stoffer?
Tom: ”Også vi har prøvet det, og har faktisk prøvet det tidligt. Allerede som 13-årige hang vi ud med nogle kammerater, der var ældre end os, på byens pladser. Så skete det, at vi af kedelighed drak os hjernelamme, stenede eller tog farverige piller.”
Bill: ”Men i dag er det forbi! Det kræver meget selv-disciplin, at stå på scenen og give hundrede procent, og ikke gå ned med stress.”
Tom: ”Vi fester sjældent. Men, når vi så endelig gør det, så gør det vildt for sig!”
I er tvillinger. Er i virkelig så tætte?
Bill: ”Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden Tom. Vi er ikke længere end to dage uden hinanden. Og selv det, er det værste for mig. Vi er en person, og vi behøver ikke at snakke med hinanden, vi ved med det samme hvad den anden tænker. Tom og jeg kommer sikkert til, at bo sammen resten af vores liv.”
Helt ærligt: nogle gange går i hinanden vildt på nerverne, eller?
Bill: ”Selvfølgelig, men sjældent. Når det virkelig går for sig mellem os, sådan rigtig vildt: så skriger og råber vi af hinanden. Så går alle i dækning og forlader rummet. Vi ved lige hvilke knapper der skal trykkes på, for at irritere den anden, hvorved at situationen går helt over gevind.”
Tom: ”Så irriterer vi hinanden så meget, til vi vil slå den anden. Og gør det.”
Nogle har et lidenskabeligt forhold til ’Tokio Hotel’, nogle et hadesforhold: Hvordan har i det med det?
Tom: ”Hvis nogle siger noget dumt, er jeg klar med det samme. Jeg lader mig ikke gå på af det. Hvis nogle siger noget dumt, får de tilbage af samme skuffe. Det har dog altid været sådan, at vi på en måde var ’udstødt’ og at folk synes vi var underlige. Allerede i vores skoletid, havde Bill og jeg altid veninder (kærester red.) som var ældre end os. Jeg havde en ny hver dag, Bill prøvede mere at holde sig til en bestemt. Og det gjorde selvfølgelig de andre drenge jaloux og misundelige. Og jeg elsker det!”
Bill, der er altid overskrifter om, at du er homoseksuel…
Bill: ”Allerede i min skoletid måtte jeg udtale mig om dette tema. Make-up og sjove, forskellige frisurer hos en dreng – klart, at mange lavede jokes om det. Men hey, jeg er ikke homoseksuel. Hvis jeg var, ville jeg ikke have et problem, med at sige det…”
Tom: ”Hvis nogle siger noget dumt, er jeg klar med det samme. Jeg lader mig ikke gå på af det. Hvis nogle siger noget dumt, får de tilbage af samme skuffe. Det har dog altid været sådan, at vi på en måde var ’udstødt’ og at folk synes vi var underlige. Allerede i vores skoletid, havde Bill og jeg altid veninder (kærester red.) som var ældre end os. Jeg havde en ny hver dag, Bill prøvede mere at holde sig til en bestemt. Og det gjorde selvfølgelig de andre drenge jaloux og misundelige. Og jeg elsker det!”
Bill, der er altid overskrifter om, at du er homoseksuel…
Bill: ”Allerede i min skoletid måtte jeg udtale mig om dette tema. Make-up og sjove, forskellige frisurer hos en dreng – klart, at mange lavede jokes om det. Men hey, jeg er ikke homoseksuel. Hvis jeg var, ville jeg ikke have et problem, med at sige det…”
Er der stadig ikke plads til en veninde (kæreste red.) i jeres liv?
Bill: ”Nej, og jeg vil elske hende. Men det er dog ikke sket indtil videre.”
Tom: ”Og jeg vil ikke binde mig, jeg vil have så meget sjov som muligt. Der render så mange skønne piger rundt derude. Måske hænger det også sammen med, at jeg aldrig rigtig har været forelsket.”
Hvad irriterer jer ved jeres stjerne-status?
Bill: ”Jeg savner spontaniteten. Jeg kan ikke bare gå ud, tage i biografen eller gå ud og få en is. Alt skal være planlagt flere uger i forvejen. Et planlagt liv, som et filmmanuskript. Men naturligvis vender man sig, med tiden, til det. Men en gang imellem, kan jeg da godt savne mit gamle, normale liv.”
Tom: ”Der er næsten ikke tider, hvor vi bare kan slappe af en uge. Butikken går videre. Selv når vi har ferie, slapper vi ikke rigtig af. Bill og jeg var for to uger siden på Maldiverne, og det var fedt bare at lægge og slappe max af på stranden. Men det hele kørte stadig inde i hovedet på mig. Der går aldrig en dag, hvor vi ikke tænker på Tokio Hotel.”
Bill: ”Alt i alt er det helt okay. ’Tokio Hotel’ er ikke et job, det er vores liv. Og det er fandeme et
Bill: ”Nej, og jeg vil elske hende. Men det er dog ikke sket indtil videre.”
Tom: ”Og jeg vil ikke binde mig, jeg vil have så meget sjov som muligt. Der render så mange skønne piger rundt derude. Måske hænger det også sammen med, at jeg aldrig rigtig har været forelsket.”
Hvad irriterer jer ved jeres stjerne-status?
Bill: ”Jeg savner spontaniteten. Jeg kan ikke bare gå ud, tage i biografen eller gå ud og få en is. Alt skal være planlagt flere uger i forvejen. Et planlagt liv, som et filmmanuskript. Men naturligvis vender man sig, med tiden, til det. Men en gang imellem, kan jeg da godt savne mit gamle, normale liv.”
Tom: ”Der er næsten ikke tider, hvor vi bare kan slappe af en uge. Butikken går videre. Selv når vi har ferie, slapper vi ikke rigtig af. Bill og jeg var for to uger siden på Maldiverne, og det var fedt bare at lægge og slappe max af på stranden. Men det hele kørte stadig inde i hovedet på mig. Der går aldrig en dag, hvor vi ikke tænker på Tokio Hotel.”
Bill: ”Alt i alt er det helt okay. ’Tokio Hotel’ er ikke et job, det er vores liv. Og det er fandeme et
fedt liv.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar