onsdag, december 30, 2009

Sidder med familien om juletræet juleaften!

Tokio Hotel: Også Bill og Tom sidder sammen med familien om juletræet.

HAMBORG En rolig jul, det har bandet Tokio Hotel, specielt i år, glædet sig til. Men tiden optil var stressende og hektisk: Bill, Tom, Georg og Gustav skal forberede deres ”Welcome to Humanoid City”-tour. Bandet tog sig alligevel, for en kort stund, tid til at snakke med Susanne Linnenkamp om musik, livet som stjerner og om julefesten.

Øver i jer allerede til touren?
Tom: Ja, vi er i gang med forberedelserne. Det bliver et af de mest dyre og flotte Tokio Hotel-shows nogensinde. Altså, vi har en intensiv tour-forberedelse – som band øver vi i Hamborg og så senere med hele crewet i London.

I lover fansene det bedste, og mest spektakulære Tokio Hotel-show nogensinde…
Gustav: Ja, scenen bliver den fedeste.
Bill: Ja, det er en helt ny, sensationel scene – en smule ‚spacig’ og meget stor. Der er seks-syv meter høje opførelser (afsatser). Meget vil ske. Vi arbejder med pyro, med bevægelige elementer. Touren hedder jo „Welcome to Humanoid City“ og vi kommer virkelig med en Humanoid ‚City’, vi tager virkelig vores egen helt specielle by med til den by, vi skal spille i.

I lover også, at synge en masse nye sange. Det virker ellers som, at de tyske fans ikke gider høre dem. I var hurtigt i toppen af listerne, og det gik hurtigt nedad igen…
Bill: Det er forkert. Vi kører altid opad de første par dage. Hvad andre kunstnere sælger over længere tid, for at holde sig i top ti, sælger vi de første par dage. Det betyder også, at vores album falder, fordi alle har købt deres udgave med det samme. ’Humanoid’-albummet er det indtil videre bedst sælgende Tokio Hotel-album.

Kritikere siger, at i den sidste tid, lidt har vendt jeres tyske fans ryggen…
Tom: Altså, denne bebrejdelse er der intet hold i – ja, fordi vi startede i Tyskland og var undervejs med vores første album her. Og nu er og skal vi være i cirka 100 forskellige lande. Vi prøver at finde en passende ligevægt.

Jeres musik lyder mere voksen, vil i væk fra jeres teenage-publikum?
Georg: Vi har taget os tid til det nye album. Vi har været meget undervejs, har spillet utrolig mange koncerter og tours. Og så tilbragte vi et år i studiet, for at se, hvilken musik vi skulle lave. En bevidst beslutning, at det skulle lyde mere voksent, næh. Det var egentlig bare en naturlig udvikling.
Tom: Du laver den musik, som du har lyst til at lave, og så hører folk der gerne vil høre sådan noget, det. Om de er ældre eller yngre, er for os egentlig – helt ærligt – pisse ligegyldigt.

I Dortmund, ved jeres sidste tour, var der problemer med myndighederne, fordi de unge ventede flere uger foran hallen. Hvad kan i gøre for, at undgå det i fremtiden?
Bill: Det vil jeg overhovedet ikke undgå. For os som band, er det fedt, at vores fans venter så længe på os.

På den nye tour kommer i igen til samme region, til Oberhausen. Hvorfor?
Tom: Fordi vi har mange fede fans der. 30 byer på knap 2 måneder er et anstrengende program…
Georg: ... Ja, det er ganske rigtigt…

… Og Bill, du bliver altid tyndere. De fans er bekymrede for om, du kan klare touren.
Bill: Sådan en tour er selvfølgelig meget anstrengende. Men hvis jeg ikke turde, ville jeg ikke gøre det.

Hvordan forbereder i jer kropsligt: med udhvilning eller fitness-træning?
Bill: Jeg foretrækker udhvilnings-rutinen. Fordi jeg har så lidt tid, bliver jeg nødt til at lave noget sport. For at være klar og fit til vores program på rejse-scenen. Vi har et lille fitness-studie med på touren.

Indkøb gør du heller ikke mere selv, eller?
Bill: Ja, det er rigtigt. Jeg er taknemlig for mit liv. Men der er også negative sider ved det. Som Bill Kaulitz har jeg ikke længere et privatliv. Sådan er det.

Hvem køber ind for dig?
Bill: Personlige assistenter.

Julegaverne?
Bill: Også assistenterne, eller jeg bestiller noget over nettet.

Hvordan holder i jul?
Tom: Helt traditionelt med vores familie ved juletræet.

Og synge ‚Stille Nacht, Heilige Nacht’ (‚Stille nat, hellige nat’)?
Bill: Overhovedet ikke...
Gustav: ... så skal det være i en rockversion...
Bill: …nej, overhovedet ikke. Jeg er ikke en julesangs-sanger. Jeg har altid hadet det, det er for ukreavtivt til mig.

Kilde: http://www.ruhrnachrichten.de/
Link: http://www.ruhrnachrichten.de/nachrichten/.../art1546,770945

1 kommentar:

Anonym sagde ...

haha vel talt på det sidste bill:D