Editor M lavede og arrangerede interview i Malaysia.
I maj i år kom Tokio Hotel til Malaysia for, at holde en lille koncert og indenfor tre måneder fløj de tilbage igen for at optage en koncert til MTV World Stage, hvilket gjorde alle fansene begejstrede, mange andre asiatiske fans kom for at se deres store idoler! Og denne gang, var MTV Taiwan det eneste taiwanske medie, som fik et interview med Tokio Hotel. Det tyske instinkt gik ikke så godt i spænd med de forskellige inden- og udendørstemperaturer i det tropiske land. Bill sagde at det var koldt indenfor og spurgte nysgerrigt om folk i Taiwan ikke frøs, når temperaturerne er så skiftende i Malaysia? De har erobret hele verden med deres charme og alligevel er de venlige at være sammen med. Tokio Hotel svarede på alle spørgsmålene og delte glædeligt deres indre verden med deres fans fra MTW Taiwan.
Dette er jeres andet besøg i Malaysia, hvad for specielle ting har I med til jeres fans denne gang?
Bill: Vi ser virkelig frem til vores optræden, og vi har taget noget af vores originale sceneshow og plottet fra ’Humanoid City Live’ med, hvilket vil blive en helt fantastisk oplevelse!
I har enhver mulighed for, at møde andre artister som også er her ved MTV Malaysia World Stage – har I mødt nogle?
Tom: Jeg mødte kort Katy Perry, og næsten 30 Seconds to Mars.
I har lavet promotion over hele verden og må være blevet spurgt tusinde af gange om, hvorfor I hedder ‘Tokio Hotel?’ – hvordan føles det, at skulle svare på det samme igen og igen? Og leder det nogensinde til en ændring af bandnavnet?
Bill: Ja! Det er faktisk det første spørgsmål, vi fik stillet på pressekonferencen i dag. Vi sætter alle stor pris på, at skulle lave promotion et nyt sted, vi sætter alle stor pris på disse muligheder, og derfor forventer vi at journalisterne stiller os flere forskellige spørgsmål, så folk kan lære mere om os. Når band-navn-spørgsmålet rammer min øregang, bliver jeg en smule ked af det, og tænker ’Har du ikke andre spørgsmål til os?’
Tom: Vi har ikke tænkt på, at få et nyt navn, og på den anden side, skulle vi så også starte helt forfra igen!
Har I en form for lykkebringer, som I ubetinget skal have med på scenen?
Bill: Jeg har altid min egen mikrofon med, for det er klamt at dele mikrofoner med andre.
Georg: Jeg har altid dette bælte på.
Er der en fan, der har prøvet at tage Georgs bælte?
Tom: Aldrig!
Blæksprutten Paul er på det sidste blevet rigtig kendt i Tyskland, og hvis Paul kunne forudse noget for jer, hvad ville I så gerne vide?
Bill: Wow, det er et svært spørgsmål, det ved jeg virkelig ikke.. Måske, hvornår Tokio Hotel ville tage til Tokyo. Vi planlægger at tage dertil i år, og jeg ville gerne vide hvad Paul mener om det.
Hvad synes I om Paul og er I ellers overtroiske?
Bill: I starten fandt jeg Paul latterlig, selvom han havde ret hver gang, synes jeg det er mystisk. Jeg tror på mysterier, blandt tror vi alle på at der findes rumvæsner, det er simpelthen for sindssygt at konkludere at vi er de eneste eksisterende i dette univers.
Tror I på vampyrer?
Bill: Måske på andre planeter.
Overvej, at rumvæsnerne kom til jorden for at overvære en Tokio Hotel-koncert – hvad ville de sige?
Tom: Genialt!
Bill: Vi ville virkelig gerne optræde på andre planeter foran rumvæsnerne.
Tom: Vi ville gerne være det første band til at optræde ude i rummet, lad os sige månen eller Mars!
Internationalt bliver I mere og mere succesfulde, vil de fremtidige albums blive indspillet på både tysk og engelsk?
Bill: Det er vi ikke sikre på endnu. At lave engelske albums var vores egen ide, for at flere fans skulle kunne forstå vores musik.
Tom: Selvom at det betyder, at det tager endnu længere tid at lave et album, for alle sange bliver indspillet to gange. Hvis der var 50 sange, skulle vi gøre det 100 gange.
Bill: Præcis. Og resultatet er også at der skal laves to sangtekster.
Du skriver altså også de engelske tekster selv?
Bill: Ja, en gang imellem får jeg en hjælpende hånd.
Tom og Bill: Dette er album er helt anderledes. Ved det sidste album gjorde vi det, at vi havde den tyske version og så prøvede vi at oversætte sangteksterne til engelsk en for én. Denne gang gjorde vi det parallelt, både den tyske og engelske version på samme tid. Dette var en rigtig udfordring for os og det krævede meget tid og indsats.
Kan I dele oplevelsen af at være internationale, sammen med os?
Bill: Folk tror måske at det var nemt for os, men begyndelsen var rigtig svær. Da vi første gang kom til Frankrig, vidste ingen hvem vi var og ingen ville interviewe et band fra Tyskland, vi gav kun interviews til små medier. Starten var meget vanskelig.
Hvad er jeres plan og mål?
Tom: Udover en verdensomspændende tour, er det en tur ud i rummet og spille en koncert for rumvæsnerne.
I er dybt beundret og har utallige af sindssyge fans i Tyskland, hvordan beskytter I jeres privatliv?
Bill: For Tom og jeg er det næsten umuligt. Der er hele tiden pressefotografer og fans udenfor vores hus, og imellem os og dem er muren og vagterne. Det kan fortælles at vi næsten intet privatliv har.
Georg: Angående Gustav og jeg, har vi en smule mere privatliv, men vi prøver stadig ikke at skabe opmærksomhed, hvis vi fx går i biografen eller lignende. Men for Bill og Tom er det temmelig hårdt.
Hvad laver I, når I har pauser og ferier?
Gustav: Ingen ide, for vi har ikke haft ferie i lang tid! (alle kiggede på deres manager, og manageren grinte kejtet).
Bill: Når det er muligt, kigger Tom og jeg efter en ø med næsten ingen mennesker, men om vi så gør det, er det nærmest umuligt at komme af med pressen. Vi kan kun hårdt prøve, at vænne os til deres eksistens.
Tom: Vi arbejder næsten hele året overalt, og jeg kan ikke lide at flyve, så jeg vil gerne blive hjemme, når jeg har en pause.
Hvis der ikke var nogen ingen irriterende pressefotografer eller sindssyge fans omkring jer, hvilke fritidsaktiviteter ville I så gerne lave?
Bill: Hvis ingen pressefotografer og sindssyge fans… jeg ville helst gøre det, som alle andre gør – tage i en forlystelsespark, noget i den stil, nyde det almindelige liv.
Tom: Virkelig!
I maj i år kom Tokio Hotel til Malaysia for, at holde en lille koncert og indenfor tre måneder fløj de tilbage igen for at optage en koncert til MTV World Stage, hvilket gjorde alle fansene begejstrede, mange andre asiatiske fans kom for at se deres store idoler! Og denne gang, var MTV Taiwan det eneste taiwanske medie, som fik et interview med Tokio Hotel. Det tyske instinkt gik ikke så godt i spænd med de forskellige inden- og udendørstemperaturer i det tropiske land. Bill sagde at det var koldt indenfor og spurgte nysgerrigt om folk i Taiwan ikke frøs, når temperaturerne er så skiftende i Malaysia? De har erobret hele verden med deres charme og alligevel er de venlige at være sammen med. Tokio Hotel svarede på alle spørgsmålene og delte glædeligt deres indre verden med deres fans fra MTW Taiwan.
Dette er jeres andet besøg i Malaysia, hvad for specielle ting har I med til jeres fans denne gang?
Bill: Vi ser virkelig frem til vores optræden, og vi har taget noget af vores originale sceneshow og plottet fra ’Humanoid City Live’ med, hvilket vil blive en helt fantastisk oplevelse!
I har enhver mulighed for, at møde andre artister som også er her ved MTV Malaysia World Stage – har I mødt nogle?
Tom: Jeg mødte kort Katy Perry, og næsten 30 Seconds to Mars.
I har lavet promotion over hele verden og må være blevet spurgt tusinde af gange om, hvorfor I hedder ‘Tokio Hotel?’ – hvordan føles det, at skulle svare på det samme igen og igen? Og leder det nogensinde til en ændring af bandnavnet?
Bill: Ja! Det er faktisk det første spørgsmål, vi fik stillet på pressekonferencen i dag. Vi sætter alle stor pris på, at skulle lave promotion et nyt sted, vi sætter alle stor pris på disse muligheder, og derfor forventer vi at journalisterne stiller os flere forskellige spørgsmål, så folk kan lære mere om os. Når band-navn-spørgsmålet rammer min øregang, bliver jeg en smule ked af det, og tænker ’Har du ikke andre spørgsmål til os?’
Tom: Vi har ikke tænkt på, at få et nyt navn, og på den anden side, skulle vi så også starte helt forfra igen!
Har I en form for lykkebringer, som I ubetinget skal have med på scenen?
Bill: Jeg har altid min egen mikrofon med, for det er klamt at dele mikrofoner med andre.
Georg: Jeg har altid dette bælte på.
Er der en fan, der har prøvet at tage Georgs bælte?
Tom: Aldrig!
Blæksprutten Paul er på det sidste blevet rigtig kendt i Tyskland, og hvis Paul kunne forudse noget for jer, hvad ville I så gerne vide?
Bill: Wow, det er et svært spørgsmål, det ved jeg virkelig ikke.. Måske, hvornår Tokio Hotel ville tage til Tokyo. Vi planlægger at tage dertil i år, og jeg ville gerne vide hvad Paul mener om det.
Hvad synes I om Paul og er I ellers overtroiske?
Bill: I starten fandt jeg Paul latterlig, selvom han havde ret hver gang, synes jeg det er mystisk. Jeg tror på mysterier, blandt tror vi alle på at der findes rumvæsner, det er simpelthen for sindssygt at konkludere at vi er de eneste eksisterende i dette univers.
Tror I på vampyrer?
Bill: Måske på andre planeter.
Overvej, at rumvæsnerne kom til jorden for at overvære en Tokio Hotel-koncert – hvad ville de sige?
Tom: Genialt!
Bill: Vi ville virkelig gerne optræde på andre planeter foran rumvæsnerne.
Tom: Vi ville gerne være det første band til at optræde ude i rummet, lad os sige månen eller Mars!
Internationalt bliver I mere og mere succesfulde, vil de fremtidige albums blive indspillet på både tysk og engelsk?
Bill: Det er vi ikke sikre på endnu. At lave engelske albums var vores egen ide, for at flere fans skulle kunne forstå vores musik.
Tom: Selvom at det betyder, at det tager endnu længere tid at lave et album, for alle sange bliver indspillet to gange. Hvis der var 50 sange, skulle vi gøre det 100 gange.
Bill: Præcis. Og resultatet er også at der skal laves to sangtekster.
Du skriver altså også de engelske tekster selv?
Bill: Ja, en gang imellem får jeg en hjælpende hånd.
Tom og Bill: Dette er album er helt anderledes. Ved det sidste album gjorde vi det, at vi havde den tyske version og så prøvede vi at oversætte sangteksterne til engelsk en for én. Denne gang gjorde vi det parallelt, både den tyske og engelske version på samme tid. Dette var en rigtig udfordring for os og det krævede meget tid og indsats.
Kan I dele oplevelsen af at være internationale, sammen med os?
Bill: Folk tror måske at det var nemt for os, men begyndelsen var rigtig svær. Da vi første gang kom til Frankrig, vidste ingen hvem vi var og ingen ville interviewe et band fra Tyskland, vi gav kun interviews til små medier. Starten var meget vanskelig.
Hvad er jeres plan og mål?
Tom: Udover en verdensomspændende tour, er det en tur ud i rummet og spille en koncert for rumvæsnerne.
I er dybt beundret og har utallige af sindssyge fans i Tyskland, hvordan beskytter I jeres privatliv?
Bill: For Tom og jeg er det næsten umuligt. Der er hele tiden pressefotografer og fans udenfor vores hus, og imellem os og dem er muren og vagterne. Det kan fortælles at vi næsten intet privatliv har.
Georg: Angående Gustav og jeg, har vi en smule mere privatliv, men vi prøver stadig ikke at skabe opmærksomhed, hvis vi fx går i biografen eller lignende. Men for Bill og Tom er det temmelig hårdt.
Hvad laver I, når I har pauser og ferier?
Gustav: Ingen ide, for vi har ikke haft ferie i lang tid! (alle kiggede på deres manager, og manageren grinte kejtet).
Bill: Når det er muligt, kigger Tom og jeg efter en ø med næsten ingen mennesker, men om vi så gør det, er det nærmest umuligt at komme af med pressen. Vi kan kun hårdt prøve, at vænne os til deres eksistens.
Tom: Vi arbejder næsten hele året overalt, og jeg kan ikke lide at flyve, så jeg vil gerne blive hjemme, når jeg har en pause.
Hvis der ikke var nogen ingen irriterende pressefotografer eller sindssyge fans omkring jer, hvilke fritidsaktiviteter ville I så gerne lave?
Bill: Hvis ingen pressefotografer og sindssyge fans… jeg ville helst gøre det, som alle andre gør – tage i en forlystelsespark, noget i den stil, nyde det almindelige liv.
Tom: Virkelig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar