De unges kultgruppe er tilbage med Humanoid, deres fjerde album.
Batterie-magasin begav sig ind på fænomenet Tokio Hotel med trommeslageren Gustav, backstage ved Palais Ominsport i Bercy.
Efter Scorpions og Rammstein, er det mest imponerende rockfænomen, der er kommet fra Tyskland, Tokio Hotel. De effektive og melodiske popsange af baby-bandet (som har tiltrukket piger med en gennemsnitsalder på 15, siden deres første album 'Schrei' udkom.) som kommer omkring emner, som kærlighed, død, selvmord, skilsmisse, og selv livet efter døden, fandt en vigtigt resonans ved siden af unge. Det er simpelt, registreringer viser, at de tyske klasser er fordoblet på de franske gymnasier, siden Tokio Hotel brød igennem. Tokio Hotel har også en helt uventet stil, skabt af sanger Bill Kaulitz, hvis »fyrværkeri« frisure ville få Robert Smith's hår til at ligne noget, som er løgn og som ganske vist gør tingene latterlige. Da vi foreslog et møde med trommeslageren i teenagebandet, var vi ærlig talt fyldt med spørgsmål. Skal vi have dette møde med et rigtigt rytmefjols? Be forsikrede os, at Gustav er en virkelig god trommeslager, og takket være hans fantastiske rytme, kan Tokio Hotel-fænomenet fortsætte uden bekymringer.
I har alle nået meget de sidste par år. Er du blevet bedre, ved at spille så meget?
Gustav: Helt ærligt, så tror jeg det, i det mindste håber jeg det. Ifølge min 'drumtech' har jeg forbedret meget. Han ved hvad han siger, siden han har set mig spille aften efter aften. Jeg foretrækker faktisk, at du spørger ham om det, for jeg kan ikke lide at rose mig selv.
Er du frustreret over, at folk fokusere på alt andet og ignorerer at I er gode musikere?
Gustav: Du ved, jeg tror der er en masse mennesker, som ved, at vi er sikre på vores instrumenter. Jeg kan ikke lide, at nogle tager mig som en prætentiøs type, men jeg begyndte at tage trommelektioner i en alder af fire, og i dag, jeg er på et højt niveau. Hvorfor ikke sige det? Jeg foretrækker ikke at tælle de mennesker, som tror, at jeg stinker.
Hvorfor valgte du trommer?
Gustav: Jeg har altid været draget mod trommespil. Jeg mener, at det er det instrument jeg behøver, fordi jeg var et vredt barn, en frustreret type. Endelig fandt jeg det, skønhed bosat i kontraster. Man kan slå den med al sin styrke, eller endda værdsætte det og spille ganske sagte. Ja, jeg indrømmer, jeg ønskede at afprøve den guitar, som er lige så cool, men jeg fik håbet efter en time (griner)
Er der nogle musikere i din familie?
Gustav: Slet ikke! Min far havde en guitar og han havde en vane med at spille introen til "smoke in the Water" for mig. Men den stakkels fyr, det var det eneste han kunne. Jeg er den eneste musiker i huset.
Lærte du at spille alene?
Gustav: Faktisk tog jeg nogle timer på en trommeskole, men jeg har altid kunne lide at lære tricks, mens jeg spiller.. [det næste er ikke oversat..]
Jeg havde dog aflæst et par tricks af mine lærere, men hey, teori rytmiske ansatser, det er ikke meget spændende for en teenager.
Vi ved, at Lars Ulrich er dit idol. Har du haft muligheden for at møde ham?
Gustav: Ja, jeg har haft muligheden for at møde ham i Tyskland, under Metllica's tour og jeg var virkelig oppe at køre. Det var utroligt at møde denne fyr, som havde startet mine drømme. Jeg elsker Lars' stil. Det giver baggrund, og han producerer en enorm magt, når han spiller. Jeg kan specielt godt lide de tunge sange af Metallica som "Enter Sandman" eller "Sad But True". Jeg er altid glad, når jeg spiller en af deres sange med meget larm.
Kunne du tænke dig at spille i en mere aggressiv gruppe end Tokio Hotel?
Gustav: Om nogle år, måske! Det er ikke sikkert. Men jeg er i min fulde form som trommeslager i Tokio Hotel. Jeg giver alt hvad jeg har og alt det, jeg elsker vores sange, og jeg kan anerkende vores musik 100%.
Udover Lars, hvilke andre trommere beundrer du?
Gustav: Jeg har fundet ud af, at Danny Carey fra 'Tool' er.. hvordan siger man det... Han er så talentfuld, at ingen ord kan beskrive hans stil. Jerry Gaskill, trommeren fra bandet ‘King’s X’ er fantastisk. Jeg anbefaler ham.
På Humanoid-touren, er dit udstyr installeret på en stor platform. Hvad føler du, når du er så højt oppe?
Gustav: Jeg føler en stor følelse af dominans, og jeg elsker det! (griner) Mere seriøst, i starten, var det ustabilt. Da vi var begyndt at gentage det med platformenen, aktiveres hydrauliske cylindre, og jeg havde en følelse af, at jeg spillede i en elevator. Det tog en hel del tid at tilpasse sig det, men nu er det er naturligt, og jeg har det godt.
Føler du dig ikke isoleret fra de andre?
Gustav: Nej, og ganske vist så sætter pris jeg på at komme på scene og finde mig selv i min egen lille verden. De andre er super jaloux på grund af dette. Jeg kan slå på trommerne virkelig højt, og ingen vil komme op og pisse mig af. De klager alle meget, fordi jeg skal sidde hele tiden og de skal stå oppe under hele showet og bevæge sig. Måske de ignorerer hvorfor jeg skal blive siddende (griner)
Oversat af HelloHeidi/ Tokio Hotel Live News.
Batterie-magasin begav sig ind på fænomenet Tokio Hotel med trommeslageren Gustav, backstage ved Palais Ominsport i Bercy.
Efter Scorpions og Rammstein, er det mest imponerende rockfænomen, der er kommet fra Tyskland, Tokio Hotel. De effektive og melodiske popsange af baby-bandet (som har tiltrukket piger med en gennemsnitsalder på 15, siden deres første album 'Schrei' udkom.) som kommer omkring emner, som kærlighed, død, selvmord, skilsmisse, og selv livet efter døden, fandt en vigtigt resonans ved siden af unge. Det er simpelt, registreringer viser, at de tyske klasser er fordoblet på de franske gymnasier, siden Tokio Hotel brød igennem. Tokio Hotel har også en helt uventet stil, skabt af sanger Bill Kaulitz, hvis »fyrværkeri« frisure ville få Robert Smith's hår til at ligne noget, som er løgn og som ganske vist gør tingene latterlige. Da vi foreslog et møde med trommeslageren i teenagebandet, var vi ærlig talt fyldt med spørgsmål. Skal vi have dette møde med et rigtigt rytmefjols? Be forsikrede os, at Gustav er en virkelig god trommeslager, og takket være hans fantastiske rytme, kan Tokio Hotel-fænomenet fortsætte uden bekymringer.
I har alle nået meget de sidste par år. Er du blevet bedre, ved at spille så meget?
Gustav: Helt ærligt, så tror jeg det, i det mindste håber jeg det. Ifølge min 'drumtech' har jeg forbedret meget. Han ved hvad han siger, siden han har set mig spille aften efter aften. Jeg foretrækker faktisk, at du spørger ham om det, for jeg kan ikke lide at rose mig selv.
Er du frustreret over, at folk fokusere på alt andet og ignorerer at I er gode musikere?
Gustav: Du ved, jeg tror der er en masse mennesker, som ved, at vi er sikre på vores instrumenter. Jeg kan ikke lide, at nogle tager mig som en prætentiøs type, men jeg begyndte at tage trommelektioner i en alder af fire, og i dag, jeg er på et højt niveau. Hvorfor ikke sige det? Jeg foretrækker ikke at tælle de mennesker, som tror, at jeg stinker.
Hvorfor valgte du trommer?
Gustav: Jeg har altid været draget mod trommespil. Jeg mener, at det er det instrument jeg behøver, fordi jeg var et vredt barn, en frustreret type. Endelig fandt jeg det, skønhed bosat i kontraster. Man kan slå den med al sin styrke, eller endda værdsætte det og spille ganske sagte. Ja, jeg indrømmer, jeg ønskede at afprøve den guitar, som er lige så cool, men jeg fik håbet efter en time (griner)
Er der nogle musikere i din familie?
Gustav: Slet ikke! Min far havde en guitar og han havde en vane med at spille introen til "smoke in the Water" for mig. Men den stakkels fyr, det var det eneste han kunne. Jeg er den eneste musiker i huset.
Lærte du at spille alene?
Gustav: Faktisk tog jeg nogle timer på en trommeskole, men jeg har altid kunne lide at lære tricks, mens jeg spiller.. [det næste er ikke oversat..]
Jeg havde dog aflæst et par tricks af mine lærere, men hey, teori rytmiske ansatser, det er ikke meget spændende for en teenager.
Vi ved, at Lars Ulrich er dit idol. Har du haft muligheden for at møde ham?
Gustav: Ja, jeg har haft muligheden for at møde ham i Tyskland, under Metllica's tour og jeg var virkelig oppe at køre. Det var utroligt at møde denne fyr, som havde startet mine drømme. Jeg elsker Lars' stil. Det giver baggrund, og han producerer en enorm magt, når han spiller. Jeg kan specielt godt lide de tunge sange af Metallica som "Enter Sandman" eller "Sad But True". Jeg er altid glad, når jeg spiller en af deres sange med meget larm.
Kunne du tænke dig at spille i en mere aggressiv gruppe end Tokio Hotel?
Gustav: Om nogle år, måske! Det er ikke sikkert. Men jeg er i min fulde form som trommeslager i Tokio Hotel. Jeg giver alt hvad jeg har og alt det, jeg elsker vores sange, og jeg kan anerkende vores musik 100%.
Udover Lars, hvilke andre trommere beundrer du?
Gustav: Jeg har fundet ud af, at Danny Carey fra 'Tool' er.. hvordan siger man det... Han er så talentfuld, at ingen ord kan beskrive hans stil. Jerry Gaskill, trommeren fra bandet ‘King’s X’ er fantastisk. Jeg anbefaler ham.
På Humanoid-touren, er dit udstyr installeret på en stor platform. Hvad føler du, når du er så højt oppe?
Gustav: Jeg føler en stor følelse af dominans, og jeg elsker det! (griner) Mere seriøst, i starten, var det ustabilt. Da vi var begyndt at gentage det med platformenen, aktiveres hydrauliske cylindre, og jeg havde en følelse af, at jeg spillede i en elevator. Det tog en hel del tid at tilpasse sig det, men nu er det er naturligt, og jeg har det godt.
Føler du dig ikke isoleret fra de andre?
Gustav: Nej, og ganske vist så sætter pris jeg på at komme på scene og finde mig selv i min egen lille verden. De andre er super jaloux på grund af dette. Jeg kan slå på trommerne virkelig højt, og ingen vil komme op og pisse mig af. De klager alle meget, fordi jeg skal sidde hele tiden og de skal stå oppe under hele showet og bevæge sig. Måske de ignorerer hvorfor jeg skal blive siddende (griner)
Oversat af HelloHeidi/ Tokio Hotel Live News.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar