TH-interview med Oliver Tanson/ Luxemborg, 22.02.2010

Bill: Vi er sindssygt spændte, vi er altid super nervøse og det vil aldrig stoppe. Jeg tror bare, at det hører til, det er klart at man altid er nervøs, når du går på scenen, og... men så snart du kommer på og starter, slapper du hurtigt af og så har du det bare sjovt. Men jeg bliver nødt til at understrege, at før, er vi dybt nervøse!

Bill: Den storre forskel denne gang, er at vi har vores egen scene, ja, det er hvad der gør forskellen. Hvis du bare tager scenen som den er, så behøver du ikke at køre den med rundt fra sted til sted.... Men denne gang, har vi vores egen scene med. Det gør det hele lidt mere besværligt.

Bill: Da jeg var yngre, 7-8 år, stod jeg udenfor steder hvor Nena skulle give koncerter, i regn og alt slags vejr, og ventede, ventede og ventede...

Tom: Georg og jeg tog under sidste albumindspilning, som næsten varede et år, to ugers fri og tog med et telt forbi Jessica Alba's hus... og camperede en smule der. Nej, nej, hun gav ingen koncert der, hun åbnede heller ikke døren, så det var ikke helt så vellykket, meeeen.... men, det er disse små ting, som man bare gør en gang imellem <-- driller han Bill?

Bill: Tom og jeg kender det på alle måder, vi voksede op på den måde, og selv dengang var vi hadet. Men det var mere noget vi elskede end hadede, og man må sige, at vi ville ikke være her hvor vi er i dag, hvis det ikke havde været for alle de hadere. Så på en måde er vi egentlig en smule... taknemmelige for det.

Bill: Normalt hader folk os eller også elsker de virkelig det vi laver: en mellemting er meget unormalt. Sådan var det også, selv før vi begyndte at lave musik - vi skulle bare træde ind i skolebussen og der var det samme, så... det blev en rutine for os.

Bill: Godt spørgsmål! Hvordan kan man i dag tjene penge som musiker... Det må virkelig sige, det er svært at sige!

Tom: Men, vi har et lignende problem, for vi bruger så mange penge på tour-produktionen, så vi til sidst næsten intet tjener på touren. Og CD'er bliver også mere og mere sjældne, så...

Bill: I øvrigt, Georg prostituerer sig selv på fridagene. Han står altid på gaden, og så, du ved... *Georg afbryder*
Georg: Bill er i øvrigt min ynglingskunde!
Bill: Ja, det er rigtigt.

Bill: Jeg tror virkelig, at det virkelig er noget værre skidt, at starte som newcomer i dag, da det bliver sværere og sværere at få en pladekontrakt, som er god, og at komme ind i musikbranchen som artist. For folk vil heller ikke længere invistere. Som fx når jeg ser på vores eget f****** musikfirma, så... vi kender til det.

Bill: Okay, vi kan snakke specifikt om de sidste 5 år, når man kigger på musikindspilningssektoren, hvor der er mange gamle mænd, i de store musikfirmaer, som sidder ved deres skrivebord og græder... Helt ærligt. Det går virkelig nedad, det kan virkelig se på de sidste fem år.

Tom: Hvornår fik man platin i Tyskland for ti år siden? Det var måske, når man havde solgt 2 millioner albums.
Bill: Ja, sikkert.
Tom: Og i dag får du det allerede ved 200.000 og/ eller højere.

Tom: Vi lavede også den fejl, altså ikke at vi lavede en fejl, jeg tror altid at jeg ville gøre det på samme måde igen: vi lavede aldrig reklamekontrakter eller noget lignende, hvor vi sagde 'Ah ja, lad os gøre dette, så vi får flere penge' eller 'Lad os opfinde en Tokio Hotel-slikkepind'. Vi har altid været meget forsigtige med at vi virkelig kan støtte op om noget, og vi har virkelig fokuseret mere på tourneérne og pladerne, og sat alt andet som var, til side.

Bill: Hvad vi ønsker... Vi vil jo virkelig gerne til Asien... *Tom afbryder*
Tom: At folk køber vores albums og at musikindustrien vil blomstre igen.
Bill: Ja. Og vi håber på færre illegale downloads.

Bill: Hey, vi er Tokio Hotel og vi har lige lavet et interview med Oliver og det var...
Tom: Okay.
Georg: Okay.
Tom: Okay, det var tåleligt.
Bill: Det var helt fantastisk.