tirsdag, april 01, 2008

Rock One Interview - Frankrig - 2008

Jeres sidste ferie var lidt speciel for jer. Det virkede som om, I virkelig trængte til en ferie der sidst på året...

Bill: Ja, det må vi sige! Vores eneste ferier bliver på en eller anden måde kun holdt i slutningen af året. Især iår glædede vi os til at slappe af og stresse ned. Vi ville slappe af, få noget frisk luft. Derfor tog vi langt væk, i solen på en ø. Du har ret i, at vi trængte til at stå lidt tilbage, for vi var ved at blive lidt trætte af band-livet. I de sidste mange interviews, føltes det som om, vi gentager os selv. Derfor nød vi vildt meget vores ferie ved at dovne i solen.

Vi ser jer næsten aldrig klage. Nyder I ikke mere band-livet?

Bill: Det vil altid være en drøm for os. Bandet kommer altid først, så det er svært at sige nej. Vi yder vores bedste, før kan vi ikke holde ferie. Nå, men selv i ferien tænker vi på bandet. Det er skørt! Hver dag står vi op pga. det, at stå på scenen og være succesfulde. Det betyder, at hvis en af os kommer og siger: "Hey, jeg kan altså ikke klare det mere", så ved vi, han ikke driller, men at han mener det. Det skete lidt sidste år, da vi måtte aflyse nogle koncerter, fordi min stemme ikke gad, og fordi jeg ikke havde det godt nok til at stå foran et publikum.

Er det kun på ferier, det går op for jer, at bandet er en slags besættelse for jer?

Tom: De første dage på ferie er altid de bedste! Hvis ferien varer for længe, bliver det for kedeligt, fordi vi hele tiden tænker på band-livet. Vi slapper ikke ordentlig af, fordi vi hele tiden siger, at vi vil på tour og på scenen igen. Især iår, da vores ferier har været små. Vi vidste, vi skulle på den igen ret hurtigt. Nå, men 2 ugers ferie er ikke ret meget. Men med Tokio Hotel er vi ligeglad med arbejde, også selvom der er masser at lave!

På ferie går I tilbage til jeres 'normale' liv. Tænker I nogensinde tilbage på tiden, hvor I var ukendte?

Bill: Nej, jeg har nemlig altid været tiltrukket af succes og stjernelivet. Præcis derfor ville jeg lave musik. Det var forfærdeligt med skoletiden, med at stå op på samme tid hver dag og se de samme mennesker hele tiden. Det liv er forfærdeligt. Jeg ville ud af hverdagslivet, det gør mig nemlig deprimeret. Jeg fandt det med musikken, hvor jeg kan skabe noget, hvorved mine følelser kan komme ud, jeg kan rejse og bryde med barndommens kammerater.

Derfor elsker jeg dette liv, at rejse og se noget forskelligt, det er så spændende!

Hvad er jeres ambitioner med at spille i USA?

Bill: Du kan slet ikke forestille dig, hvad der foregår i vores hoveder ang. de Amerikanske koncerter. Det er noget, der går i opfyldelse.

Tom: Vi ville klart ikke have noget imod at blive endnu større i USA og Europa, men vi har allerede nået en masse, det havde vi aldrig drømt om. Især i Frankrig hvor vores succes er fantastisk. I USA har vi ingen strategi, da vi allerede er glade for vores nuværende succes. Ser du, vi har ingen planer om at dominere Verden, selvom det nok ville gøre Georg glad.

Georg: Det er ingen skam at vente!

Har I andre amerikanske drømme udover musikken?

Bill: Vi vil gerne bruge 24 timer i Playboy Mansion. Men det bliver nok kun tre af os, da Tom har andre planer. Ej, seriøst, vi har allerede besøgt nogle store byer som New York og Los Angeles. Det er fascinerende byer, og at besøge nye vil være spændende.

Er jeres vildeste fantasi at nå PDP? (Parc des Princes, Paris).

Tom: Det ville være fantastisk, det ville være den største koncert ever, og vi vil meget gerne derhen, og hvis det først er om 6 måneder. Nu forbereder vi scenen, og bare tanken giver os sommerfugle i maven. Tro mig, det bliver fantastisk!

Kan I fortælle mere?

Bill: Der vil komme noget nyt, selv for os. Men du må købe en billet for at få det at se. Faktisk er vi kun i gang med ideér, da koncerten næsten lige er offentliggjort. Derfor ved vi endnu ikke helt, hvad der kommer af nyt. Det er for tidligt at sige. Vi vil jo ikke fortælle noget, som ikke sker, hvorefter fansene bliver skuffede.

Apropos skuffede fans, rammer deres bebrejdelser jer?

Bill: Jeg forstår ikke, hvad du mener...

Tom: Vi er meget kede af, hvis vore fans ikke kan nå os mere, men vi kan ikke gøre for det. Det er et spørgsmål om tid. Vi er utrolig kede af at skuffe nogle fans, men jeg tror, de fleste føler det omvendt, når nu man ser på vores koncerter og folk foran vores hoteller.

Bill: Fansene i Frankrig er de sødeste i vores øjne. Klart vil vi gerne dele mere med jer og fansene. Men som band bliver vi nødt til at følge et program. Men vi skal stadig udforske en masse, enten med vores første fans eller med evt. nye. Vi vil gerne have at alle skal være glade for/med os!

14 kommentarer:

Zezzen sagde ...

Jeg troede ikke de ville udtale sig om hvor de sødeste fans var. Men så lærte jeg det i dag ;-)

Anonym sagde ...

Håber de ombestemmer sig vedr. hvor de sødeste fans er når de kommer til Danmark. Selvfølgelig gør de det :b

Anonym sagde ...

Det er da et okay interview... Ved ikke, måske er det bare mig, men jeg synes de er blevet lidt for professionelle...

Anonym sagde ...

synes du har ret turenz..

Anonym sagde ...

synes du har ret turenz..

Anonym sagde ...

kilde?

Anonym sagde ...

Jeg blev faktisk ked af det da jeg læste det interview :( De kan bedst lide lorte frankrig! Og hvis de bliver for store kommer vi aldrig til at se dem så meget eller snakke, røre ja i ved med dem :( ØV!!!!!

Anonym sagde ...

ejj hvor dårligt de bedst kan lide franskmændene :'(

er knuust..

Anonym sagde ...

de sakl bare vente til de kommer til dk. Vi er meget bedere end de fans i frankrig :b ej alle fans er vel gode men blev sgu lidt knust

Anonym sagde ...

vi er så meget bedre end franske fans. Wanna know why? Vi opfører os ordentligt, vores piger er blandt de smukkeste i verden i følge people magazine, sool osv, vi er ikk tossede fans, altså sådan nogle der går amok og næsten slår vores idoler ned og så er vi så søde og venlige.

Anonym sagde ...

Ja nemlig, blev også knust. De skal holde op med at dele deres fans op i lande eller verdensdele, det er åndsvagt! Fans er fans! Unge, gamle, tykke, tynde, mere eller mindre fan. Enhver dråbe tæller i havet lige så vel, som enhver fan tæller i mængden!
Det er jo lige som når en mor vælger et barn frem for de andre!
Hader dem for det, de er ved at blive. Det er faktisk hårdt. På den ene side er jeg glad på deres vejne hver gang de får succes i et nyt land, på den anden side bliver jeg mere og mere knust... håber selvfølgelig kun det bedste for dem, men er bare ikke sikker på at så meget succes er godt i længden...

Anonym sagde ...

er helt enig turenz!

Anonym sagde ...

Det er godt skrevet turenz!
For sådan føler jeg det nemlig også!

Anonym sagde ...

Det er lidt lamt at de bedst kan lide Frankrig! "De franske fans er de sødeste" *host*. De burde da også holde nogen koncerter i Tyskland, men der holder de kun en. Yessør, super.