Bliv automatisk forelsket

- dette interview er fra ’TU Magazine’, som er at købe i de sydamerikanske lande.

Smiler stadig. Den smukke Bill, Tom, Gustav og Georg snakkede eksklusivt med os, om hele produktionen af ’Humanoid’, deres tredje album og personlige ting.

På et hotel i Mexico City, var ’TU Magazine’ de eneste, som fik muligheden for, at snakke privat med det sejeste rock-band for tiden. Tjek det ud.

TU: I er tilbage i Mexico. Hvordan behandler de latin-amerikanske fans jer?
Bill: Fantastisk! Så snart, som vi ankommer til disse lande får vi en masse respons. Allerede efter vores første optræden til ’Radio Festival’ i Mexico, var vi allerede ivrige efter, at lære fansene at kende.

TU: Fortæl os om ’Humanoid’, jeres nye album…
Bill: Det er det indtil videre bedste Tokio Hotel-album. Vi brugte et år på at producere det, puttede al energi i det og elsker det – egentlig har vi ikke haft nogen optrædener, for at kunne koncentrere os fuldt ud om, at skrive og producere denne nye plade. Vi indspillede i Tyskland, Miami og Los Angeles. Denne gang er det mere elektronisk, i må ikke gå glip af det!

TU: Hvad inspirerer dig til at skrive?
Bill: Erfaringer, personlige historier – det er dog ikke altid ting, vi selv har prøvet eller oplevet – men det er situationer, som påvirker os, eller som vi går igennem. Vi får ideer af alt, vi går simpelthen gennem livet med vores øjne og ører åbne, og følger med i hvad der sker – det er det, som inspirerer os.
Tom: Der vil altid være emner, jeg har flere tusinde ideer dagligt. Det eneste jeg behøver, er tid til, at omsætte tankerne i mit hoved til en rigtig sang.

TU: Bill, dit look er specielt, og det er i også som band – er i blevet guidet til, at gå klædt som i gør eller?
Bill: Folk går klædt som de vil, ikke noget rebelsk, men for sjov. Vi prøver ikke, at holde os til et bestemt image, så nogen gange kan vi godt virke specielle, for vi opfattes anderledes på scenen. Visuelt er vi ikke ens, og alligevel deler vi samme musiksmag. Alle er neutrale og bærer det look, som er det rette for netop den person.

TU: Er i opdateret angående jeres tour?
Bill: Absolut! Vi har altid styr på detaljer angående ‘artwork’, billeder, design, musikalske detaljer, og endda når det er en tour, er der styr på det.

“Sangene er et resultat af gruppearbejde, ligesom en stor familie – alle giver hinanden ideer.” – Bill.

Talent fra fødslen.

Den eksotiske make-up, de perfekte funktioner og vokal-kvalitet, har gjort Bill til bandets ansigt udadtil. Ifølge ham, kommer berømmelsen og talentet ikke fra fremmede: det tog tid, at blive en berømthed. Hans kunstneriske åre startede som 7-årig: ”Efter mine forældre blev skilt, startede jeg med at skrive sange.” Heldigvis for Tom og ham, førte skilsmissen til musik, for moren giftede sig med Gordon Trümper, ejer af egen musikbutik ’Rock’s Cool’. Deres stedfar motiverede dem til, at spille på instrumenter: ”Tom kunne godt lide, at spille på guitar, men jeg var for doven, så jeg nappede et keyboard, som ved et tryk på en knap, kunne spille trommer og bas’, tilstår han.

TU: Kommer i til Latinamerika på jeres ’Humanoid’-tour?
Bill: Der er ikke nogen datoer indtil videre, men vi ville elske at komme. Hele 2010 vil være dedikeret til touren, men først skal vi være færdige med de 32 datoer i Europa, men vi vil komme tilbage til Mexico og andre lande og optræde, og se vores fans igen.
Tom: Vi ville elske, at komme med vores show herhen, men vi bliver nødt til at planlægge det, får vi ville blive nødt til at flytte scenen, holdet, produktionen – hvilket er kompliceret, det er et spørgsmål om at organisere.

TU: Hvad betyder en fan for jer?
Bill: Uden tvivl er vi glade for vores fans, og vi er glædeligt overrasket over den succes, som vi har i de forskellige lande. Så vi må altid give dem det bedste, overgå os selv og opfylde deres forventninger. Vi elsker dem.

TU: Hvordan går jeres kærlighedsliv? Har i kærester?
Georg: Sandheden er, at jeg er den eneste, der er i et forhold. De tre andre er singler.

”En fan er vigtig for os, for det er dem der køber cd’erne og billetterne, for at høre på os, de gør os lykkelige.” – Bill.

Sjove facts:
Tom er 10 minutter ældre end Bill.
Tvillingernes ynglingsmad er pasta.
De snakker begge engelsk, fransk og tysk.
Tom synger også, faktisk siger han, at det er med vilje, at hans bror Bill er sanger: “Mine stemme er langt mere sensuel end Bills, og med Bill er det hele mere stille.”
Bills ynglingsband er Coldplay. Gustavs er Metallica. Georges er Oasis. Toms er Samy Deluxe, en tysk rapper.
Som gruppe er de ikke altid enige, men de kommer gennem alle gnidninger og misforståelser, da de trods alt, har været venner i otte år.

Normale drenge:
Drengene siger, at de er almindelige, for de elsker at have det sjovt med simple ting, men fastslår at deres berømmelse gør, at der sker underlige ting, såsom at leje en forlystelsespark (Bill og Toms fødselsdag). ”Vi kan ikke gøre almindelige hverdags-ting. Vi blev nødt til, at leje det for familie og venner, så de kunne have det sjovt uden, at blive generet af fotografer eller fans”, siger Bill.

”Jeg savner almindelige ting, som at gå på gaden. Nu bliver jeg nødt til, at fortælle dem som er med mig, hvad det er, jeg vil/ skal. For eksempel: Jeg vil have en is, og så bliver det hele planlagt”, fortæller Tom. ”Jeg vil gerne gå en tur med min hund, men det kan jeg ikke, for vores hunde er også blevet berømte.”

Fantastisk forbindelse:
Det var i 2001, at bandet endeligt var integreret. Gustav og Georg så Kaulitz-tvillingerne optræde på en klub, og det gik op for dem, at de hverken havde en trommeslager eller bassist, så de besluttede sig for, at tilslutte sig dem under navnet ’Devilish’ – hvilket to år senere blev ændret til ’Tokio Hotel’, i sammenspil med deres første pladeselskab Sony: ”Vi valgte dette navn, fordi vi elsker storbyer, og ’Tokyo’ er vores alle favorit (selvom vi aldrig har været der), og ’hotel’, fordi vi altid rejser.

Noget mere om kærlighed.
Udover Georg, er de tre andre bandmedlemmer stadig på jagt efter den ideelle kvinde. Som typiske teenagere, vil de dø for, at Megan Fox face-to-face, som de beskriver som imponerende. ”Jeg kan også godt lide Jessica Alba, og Olsen-tvillingere er også meget smukke”, siger Bill, som beskriver sig selv som en ung drømmer og forsigtig i kærlighed: ”Jeg har aldrig taget en pige med på hotelværelset, for at have et one-night stand. Det er ikke ideelt for mig, jeg søger min sjæleven.” – Hvor sødt!

TU: I har været sammen i otte år, før Tokio Hotel og klub-optrædener, hvordan klarede i ikke, at blive trætte af hinanden?
Bill: Vores fælles passion for musik forener os, og det elsker vi. Men der er dog tider, hvor det ikke er let, at være sammen hele tiden og spille de samme sange, så tager vi en pause og vi holder pause mellem albummene. Dette er også grunden til, at vi tog os tid til det nye album, fordi vi havde brug for dynamik, puste liv i nye ting, så vi kom tilbage med opladt energi og var helt klar til, at indspille ’Humanoid’.

TU: Var det let, at realisere jeres musikalske drøm?
Bill: Det vigtige er, at gøre hvad du vil, være dig selv og glem, hvad andre vil have du skal gøre. Du skal have det sjovt. At være os selv, har ført os til succes. Vi har været meget heldige.

TU: I var meget unge, da Berlin-muren faldt for 20 år siden, hvad er jeres mening om dette jubilæum?
Bill: Det var noget specielt for alle, ikke kun for os, men har utvivlsomt også påvirket os musikalsk. Faldet af muren, friheden, for vi ville ikke kunne synge vores musik, gå klædt som vi gør, vi kunne ikke have udviklet os, hvis det ikke var sket. På grund af vores alder, kender vi kun Tyskland som et land, resten har vores forældre fortalt os.

TU: Der siger, at der en rivalisering mellem Jonas Brothers-fans og Tokio Hotels-fans, er det rigtigt?
Bill: Selvfølgelig ikke, det tror jeg ikke! Til at starte med, er det to forskellige slags musikstil, så der er plads til begge.
Tom: Jeg tror mere, at det er en fan-krig, som medierne har dannet, end fansene selv.

TU: Hvilken meddelelse vil i sende til TU’s læsere rundt omkring i verden?
Bill: Mange tak! Vi er meget taknemmelige for, at i kan lide hvad vi laver, og at i elsker albummet ligeså meget som vi gør.